Og så

http://www.aljazeera.com/news/middleeast/2013/03/20133318332892628.html

Morsi og den postrevolutionære humor

Da jeg i går  kørte i taxa med min egyptiske ven, kom samtalen mellem ham og taxachaufføren hurtigt til at handle om præsident Morsi, som så mange andre samtaler i Egypten. Chaufføren spurgte min ven om han vidste hvorfor inderne bukkede da Morsi besøgte indien. Det er fordi koen er hellig i Indien og indere bukker for alle køer, fortalte han. Både min ven og taxachaufføren syntes, at det var virkelig sjovt og de grinede i lang tid og jeg grinede med da jeg fik oversat joken, også fordi jeg synes at det var sjovt, at de kunne more sig så meget over en vits.

Denne samtale er ikke et enkeltstående tilfælde. Morsi er til grin overalt i Egypten. I taxaen, i kunsten og på landsdækkende tv. Egypten har fået et populært talk-show a la Jon Stewart, som er voldsomt populært. Folk samles på cafeer rundt omkring i gaderne for at følge med og for at grine – af Morsi, som bestemt ikke bliver skånet. Basim Yousif som showets vært hedder, kan opleves her(på arabisk): https://www.youtube.com/watch?v=vPR8oqBgPUQ

Den positive side af sagen er, at Egypten er blevet et land, hvor man kan kritisere magthaverne offentligt.  Jeg tror, at latteren i taxaen fortsatte så længe, fordi det var muligt.  Denne latterliggørelse af præsidenten, kan opfattes som  starten på et opgør med det patriarkalske system, som er yderst tiltrængt i det gennempatriarkalske Egypten.

Den negative side af sagen er den, som man ikke kan undgå at mærke, når man taler med nærmest enhver egypter her 2 år efter revolutionen; nemlig depressionen efter endnu et nederlag.  Egypten har fået en demokratisk valgt præsident, som endnu ikke har vist tegn på at ville ændre noget, men som tværtimod ønsker magt og kontrol til sig selv og det muslimske broderskab. Situationen er ikke kun deprimerende for de mange mennesker der kæmpede for forandring, men også de millioner af mennesker som fastholdes i fattigdom.  Denne artikel forklarer blandt andet hvordan Morsi og broderskabet fortsætter gamle regimers retorik og politik.

http://www.jadaliyya.com/pages/index/10920/spring-of-fury-in-egypt

Det er bestemt ikke let at være egypter i denne tid, men jeg synes at det er imponerende at det alligevel, til tider, kan være sjovt.

d. 25 januar 2012

En blandet fornøjelse

Det var en meget glad kamel, der vendte tilbage til Cairo, falafel og arabere efter 3 uger i Tanzania. Den er stadig glad for Cairo, falafel og arabere, men kan nu også se at alting ikke er helt som det burde være efter et ”veloverstået” valg og oven i købet det første demokratiske af slagsen.

I går gik jeg gennem byen og alle benzinstationer var propfyldte og skaffede byen endnu flere køer end normalt. Det er en benzinkrise der handler om Saudi Arabien, men som bliver forværret af den generelle usikkerhed der hersker i Egypten. Folk er bange for fremtiden. Bange for alle de turister, som endnu ikke er kommet tilbage, tiltagende kriminalitet, politisk og økonomisk ustabilitet, kopter-problemer osv osv.

I Down Town, omkring Tahrir, er flere væsentlige gader blevet spærret af, med kæmpestore sten, ligeså store som dem fra pyramiderne. Det får området til at ligne en forladt krigszone, mens der jo egentlig ikke burde være noget at holde ude.  Jeg ved ikke hvad begrundelsen er for afspærringerne, men formoder at det handler om d. 25 Januar.

- Den store fejringsdag. Der er dog meget delte meninger om, hvad der overhovedet er  at fejre. For langt fra alle er tilfredse med valget. Flere venstrefløjsaktivister hævder fortsat at valget ikke var fair, fordi de politiske partier og organisationer som opstod i kølvandet på revolutionen, ikke har haft en reel chance for at stable noget på benene, der kunne hamle op med f .eks. det mere end 80 år gamle muslimske broderskab. Dette er også en af grundene til at forhenværende præsidentkandidat el-Baradei har trukket sig: http://www.almasryalyoum.com/en/node/604626. Militær juntaen har endelig sat en dato for præsidentvalget(juni), men igen mener venstrefløjen at tidsplanen er for presset og at det bunder i militærets og broderskabets fælles interesse i at udnytte deres stærke position og sikre sig så meget magt som muligt. Det handler ikke længere om demokrati, frihed og lighed, men derimod og politiske alliancer og magtspil.

Ifølge flere danske medier er det islamisterne der er løbet med sejren. Men islamisterne(salafisterne/al-nur partiet), får sandsynligvis ikke særlig meget at skulle have sagt, da  salafisterne og det muslimske broderskab(FJP) ikke er en samlet islamistisk blok. Det muslimske broderskab, som også kæmper med interne stridigheder, har derimod ikke interesse i, eller til hensigt at samarbejde med salafisterne.

Her står der meget mere om valget og partier: http://www.jadaliyya.com/pages/index/Parties%20-%20Movements

best of eller some of TANZANIA

Glædeligt gensyn med Lina's nightclub