Lidt kærlighed fra Kairo

Can a Woman be president in Egypt?

Da jeg kom hjem i går aftes, så jeg en lille video på politiken.dk om den franske kvinde Kenza Drider, der bærer niqab og som gerne vil være præsident. Det er en meget spændende reaktion på det franske forbud mod niqab(s i flertal?).

Det passede ret godt til dagens tema i mit liv. Ikke fordi jeg er begyndt at bruge niqab.

Jeg er til gengæld begyndt at arbejde på en sprogskole, en form VUC, hvor egyptere kan lære engelsk. I går observerede jeg undervisningen hos en del forskellige lærere. Undervisningsmaterialet er ret intetsigende og kedeligt, men flere af lærerne fik alligevel skabt gode debatter og diskussioner og gav plads til at alle fik sagt deres mening.

Den sejeste af lærerne skrev på tavlen: A woman can be president in Egypt. Do you agree or disagree? Jeg ved ikke, om de skulle diskutere netop dét emne, fordi jeg var tilstede.

 Der var både drenge og piger i klassen. De fleste piger bar tørklæde og hende der sad ved siden af mig bar niqab. Hun havde meget flotte øjne og jeg tror vi smilede til hinanden, da jeg satte mig ned.

 Den første debattør på banen, var ung kæk fyr med bumser og tilbageslikket voks- hår. Han sagde at en kvinde ikke kan være præsident i Egypten fordi hun ikke er vandt til at tage hurtige beslutninger. Der var hurtigt mange der var enige. Jeg tror det var lettere end at være uenig på engelsk. Så var der pludselig en ung kvinde på min alder ca. der smilede til mig, mens hun rakte hånden op. Hun var ikke enig. Yes. Hun sagde, at en kvinde kan være en ligeså god præsident som en mand, men hun havde svært ved at sige hvorfor på engelsk. Der var også en der mente at manden har en bedre hjerne.

 Så kom min sidemand pludselig på banen, jeg tænkte at jeg ikke havde lyst til at høre det hun skulle til at sige. Hun talte ret godt engelsk og sagde meget bestemt, at selvfølgelig ønsker alle egyptiske kvinder en kvindelig præsident, men at det er mændene der er problemet, fordi de er bange for at blive ledet af en kvinde. Yes we can, tænkte jeg og blev en smule rørt og glad for at blive udfordret i mine fordomme.

http://politiken.dk/poltv/nyheder/udland/ECE1401504/niqab-klaedt-vil-vaere-fransk-praesident/

ps. Jeg sidder i mit køkken og kan høre at der bliver kaldt til bøn over hele byen. "Allah wa akbar" gange 1 million. Det er en meget speciel og dejlig stemning. Efter bønnen tager jeg til Tahrir pladsen. Mange offentligt ansatte lærere har strejket de seneste dage, fordi de ønsker højere løn og reformer på uddannelsesområdet. Det er spændende hvad der sker på den front. Så det vil jeg forske lidt i på pladsen i dag. Hav en dejlig fredag!

I går var jeg i City Stars, som var det største indkøbscenter i Mellemøsten, indtil for nogle år siden, hvor de byggede et der er dobbelt så stort i Dubai. City Stars er blandt andet 3 pyramider(ikke de rigtige) og 11 tårne med butikker og hoteller indeni. 
De mener at man kan opleve en ny egyptisk æra i deres lille oase af kunstige palmer, Dunkin Donuts og Svampebobfirkantmerchandice, men jeg synes nu ikke at jeg følte så meget andet end sved på overlæben, dårlig samvittighed og(undskyld stine og Magny) en uendelig trang til skide på deres flotte toiletter i et dårligt forsøg på at vise min modstand mod dette forbrugs-imperie. Men så kom jeg til at tænke på, at det ikke er ejerne af City Stars, der gør toiletterne rene og så købte jeg noget i H&M istedet. 
Nå, men i dag gik jeg en tur i mit nye kvarter. Her er så flot. Jeg mødte mange søde mennesker, blandt andre slageren overfor, som i dag(i moskeen) havde bedt Allah om at lade mit hjerte gå over til islam. Det var meget venligt af ham, synes jeg.
Det virker ikke som om folk her er voldsomt revolutions-mindede. Men de hygger sig og jeg forsøger at hygge med og lade min trang til at opleve den nye egyptiske Æra ligge lidt.

http://www.box.net/shared/29hb0hdqpob2q1kg5ctc

el-Dish

Der findes over 150 arabiske satellitkanaler. Det er mange. Og der findes virkelig mange paraboler i Cairo. De er blevet min udsigt i mit nye hjem. Jeg synes de er flotte. De ligner lidt små rumvæsener. Og så minder de mig om hvor mange arabiske tv-serier og film og nyhedsudsendelser der bliver spist,drukket, tænkt, snakket og sovet til i de støvede lejligheder. Jeg tror jeg skal til at se mere fjernsyn. Det er ikke hver dag, man bor i et land med så mange kanaler.    

en dag i Cairo

Dokki

test