lørdag den 30. marts 2013

Morsi og den postrevolutionære humor



Da jeg i går  kørte i taxa med min egyptiske ven, kom samtalen mellem ham og taxachaufføren hurtigt til at handle om præsident Morsi, som så mange andre samtaler i Egypten. Chaufføren spurgte min ven om han vidste hvorfor inderne bukkede da Morsi besøgte indien. Det er fordi koen er hellig i Indien og indere bukker for alle køer, fortalte han. Både min ven og taxachaufføren syntes, at det var virkelig sjovt og de grinede i lang tid og jeg grinede med da jeg fik oversat joken, også fordi jeg synes at det var sjovt, at de kunne more sig så meget over en vits.
Denne samtale er ikke et enkeltstående tilfælde. Morsi er til grin overalt i Egypten. I taxaen, i kunsten og på landsdækkende tv. Egypten har fået et populært talk-show a la Jon Stewart, som er voldsomt populært. Folk samles på cafeer rundt omkring i gaderne for at følge med og for at grine – af Morsi, som bestemt ikke bliver skånet. Basim Yousif som showets vært hedder, kan opleves her(på arabisk): https://www.youtube.com/watch?v=vPR8oqBgPUQ
Den positive side af sagen er, at Egypten er blevet et land, hvor man kan kritisere magthaverne offentligt.  Jeg tror, at latteren i taxaen fortsatte så længe, fordi det var muligt.  Denne latterliggørelse af præsidenten, kan opfattes som  starten på et opgør med det patriarkalske system, som er yderst tiltrængt i det gennempatriarkalske Egypten.
Den negative side af sagen er den, som man ikke kan undgå at mærke, når man taler med nærmest enhver egypter her 2 år efter revolutionen; nemlig depressionen efter endnu et nederlag.  Egypten har fået en demokratisk valgt præsident, som endnu ikke har vist tegn på at ville ændre noget, men som tværtimod ønsker magt og kontrol til sig selv og det muslimske broderskab. Situationen er ikke kun deprimerende for de mange mennesker der kæmpede for forandring, men også de millioner af mennesker som fastholdes i fattigdom.  Denne artikel forklarer blandt andet hvordan Morsi og broderskabet fortsætter gamle regimers retorik og politik.
Det er bestemt ikke let at være egypter i denne tid, men jeg synes at det er imponerende at det alligevel, til tider, kan være sjovt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar