Da jeg kom hjem i går aftes, så jeg en lille video på
politiken.dk om den franske kvinde Kenza Drider, der bærer niqab og som gerne
vil være præsident. Det er en meget spændende reaktion på det franske forbud
mod niqab(s i flertal?).
Det passede ret godt til dagens tema i mit liv. Ikke fordi
jeg er begyndt at bruge niqab.
Jeg er til gengæld begyndt at arbejde på en sprogskole, en
form VUC, hvor egyptere kan lære engelsk. I går observerede jeg undervisningen
hos en del forskellige lærere. Undervisningsmaterialet er ret intetsigende og
kedeligt, men flere af lærerne fik alligevel skabt gode debatter og
diskussioner og gav plads til at alle fik sagt deres mening.
Den sejeste af lærerne skrev på tavlen: A woman can be
president in Egypt. Do you agree or disagree? Jeg ved ikke, om de skulle
diskutere netop dét emne, fordi jeg var tilstede.
Der var både
drenge og piger i klassen. De fleste piger bar tørklæde og hende der sad ved
siden af mig bar niqab. Hun havde meget flotte øjne og jeg tror vi smilede til
hinanden, da jeg satte mig ned.
Den første
debattør på banen, var ung kæk fyr med bumser og tilbageslikket voks- hår. Han
sagde at en kvinde ikke kan være præsident i Egypten fordi hun ikke er vandt
til at tage hurtige beslutninger. Der var hurtigt mange der var enige. Jeg tror
det var lettere end at være uenig på engelsk. Så var der pludselig en ung
kvinde på min alder ca. der smilede til mig, mens hun rakte hånden op. Hun var
ikke enig. Yes. Hun sagde, at en kvinde kan være en ligeså god præsident som en
mand, men hun havde svært ved at sige hvorfor på engelsk. Der var også en der
mente at manden har en bedre hjerne.
Så kom min
sidemand pludselig på banen, jeg tænkte at jeg ikke havde lyst til at høre det
hun skulle til at sige. Hun talte ret godt engelsk og sagde meget bestemt, at
selvfølgelig ønsker alle egyptiske kvinder en kvindelig præsident, men at det
er mændene der er problemet, fordi de er bange for at blive ledet af en kvinde.
Yes we can, tænkte jeg og blev en smule rørt og glad for at blive udfordret i mine fordomme.
ps. Jeg sidder i mit køkken og kan høre at der bliver kaldt til bøn over hele byen. "Allah wa akbar" gange 1 million. Det er en meget speciel og dejlig stemning. Efter bønnen tager jeg til Tahrir pladsen. Mange offentligt ansatte lærere har strejket de seneste dage, fordi de ønsker højere løn og reformer på uddannelsesområdet. Det er spændende hvad der sker på den front. Så det vil jeg forske lidt i på pladsen i dag. Hav en dejlig fredag!
dér blev jeg da også en smule rørt og glad. Hvor fint og sejt! Skriv mere mere mere, jeg labber det i mig. Tak for gode tekster og smukke fotografier. krammer fra søs
SvarSletps jeg ville fandme gerne sidde og høre de dér bønner sammen med dig over en kop vandpiw'