Denhvidekamel vil i virkeligheden gerne være temmelig rød.
Den glæder sig over den nye regering i Danmark, demonstrationer i USA, Egypten
og mange andre steder. Den har lyst til at være politisk og vred og deltage i
det hele, men det kan være svært når man bare er en hvid kamel med et meget
dårligt arabisk midt i cairo.
Denne artikel er ret god. Den er måske lidt hård mod
vestlige Mellemøst- eksperter og skærer lidt dem alle over en kam, men grundlæggende synes jeg det er et
spændende emne, der er vigtigt at forfølge. Orientalismen lever bestemt stadig
i bedste velgående, også inden for mit fag. Selvom man ikke er en af
eksperterne, er det alligevel spændende at overveje hvordan man skal forholde
sig, som udlænding, i et land med en revolution i gang. Det er ikke fordi jeg
har været ude med bannere og kampråb, tværtimod føler jeg, at hele den
politiske diskussion let kan flyve hen over hovedet på én, når man kan forstå
så lidt arabisk som jeg kan lige nu.
Til gengæld, kæmper jeg min egen lille kamp hver dag, når jeg
går rundt i gaderne. Det der gør mig mest vred for tiden, er mænd, der forsøger
at imitere slangelyde, når jeg går forbi dem. ssss siger de og det er svært at
finde ud af hvad der er et passende svar.
Når det sker, banker mit feministiske hjerte hurtigere end
ellers og jeg kan bruge lang tid på at overveje om jeg skal gå tilbage og
skælde ud, lade min vrede gå ud over den næste jeg møder, eller om jeg bare
skal lade det passere og sige til mig selv ”its culture”. Jeg bliver vred fordi
jeg ikke kan svare igen og fordi det er meningen at jeg skal lade være og fordi
jeg forestiller mig at alle egyptiske kvinder bliver chikaneret hver dag og at
det aldrig vil ændre sig. Men sådan er det selvfølgelig ikke.
Hvad ville jeg mon selv sige til en hvid kamel der kom
svedende og slentrende forbi mig, hvis jeg var en ung egyptisk mand, der ikke
havde så meget at give sig til?
Jeg tænker også at det måske er de samme unge mænd som har
startet en revolution og som jeg gerne vil lære at kende og snakke med og
fortælle, at jeg synes de er seje.
Og det er jo nok så der, at sproget kommer ind i billedet.
Håber jeg. For hvis vi bare kunne tale sammen, kunne vi diskutere den uheldige
situation. Jeg kunne forklare hvorfor jeg ikke er pjattet med slangelyden og de
kunne fortælle at det såmænd bare er en måde at sige hej på og vi kunne spise
en falafel og grine af misforståelserne.
Jeg tror stadig på at det er en god idé at læse arabisk. I
hvert fald lidt endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar