Kamelen har pakket sydfrugterne og er taget på læseferie i
Tanzania. Den ville gerne følge op på Egyptervalg, finanskrise og
verdenssituationen, men bliver nødt til at skrive opgave, fordi den ønsker at
blive bachelor indenfor de næste 5-6 år.
Selvom Tanzania hverken er revolutionært eller hipt i samme
omfang som Egypten, håber jeg i har lyst til at læse med:
Det første jeg lægger mærke til er en masse hud på kvinder
og at jeg er mere farve end køn. Modsat Egypten. Jeg ved ikke hvad der er
bedst. Eller værst. Ikke så meget for mig, som for de mennesker og samfund, der
stempler mig som det ene eller det andet.
Der kan være mange grunde. En kunne være, at man her slet
ikke finder mig (Læs: idealet om den hvide kvinde) attraktiv. At jeg ikke er et
skønhedsideal på samme måde somme den frodige afrikanske kvinde(uden at
generalisere). En anden kunne være noget med, at Tanzania simpelthen ikke er
ligeså meget køn som Egypten, f.eks. ser man generelt flere kvinder på gaden og
overalt. Men jeg ved slet ikke nok om Tanzania til at udtale mig om noget
generelt(udover kvindernes flotte former).
Da Egypten både geografisk og kulturelt ligger tættere på
Europa og Vesten, er det naturligt at det Arabiske skønhedsideal også ligger
tættere på det vestlige. F.eks. minder arabiske og amerikanske musikvideoer ret
meget om hinanden. Ofte har de en lækker kælling, uden for meget tøj på, som
danser, evt. i mudder, som får tøjet til at falde af uheldige og heldige
steder, mens musikvideoer i Tanzania er vilde på en lidt anden måde.
Mennesker søger ofte noget der er anderledes, så længe det
ikke er FOR underligt, hvilket jeg lidt fornemmer, at jeg er her.
Den ubehagelige tanke som strejfede mit hoved, var sådan
noget med over og under mennesker. Jeg kan huske fornemmelsen, af en
fuldstændig skævvridning i forestillingen om det gode hvide menneske som
hjælper Afrikanerne, mens det er meget kristent og godt på alle måder, så det
derfor ikke kan ses som et sexsymbol osv. Måske er det helt langt ude.
Under alle omstændigheder, fornemmer jeg slet ikke samme
seksuelle frustration her, som fylder Cairos gader, som en vammel, stærk, sød
mandeparfume i en overfyldt bus. Her lugter det bare af sved. Jeg ved ikke hvad
der sker, men når man kommer til Østafrika lugter sved anderledes. Inkl. ens
eget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar