Det er ikke altid let at vide hvordan man skal forholde sig som udlænding midt i revolutionen, for vi er jo trods alt ikke Egyptere, men KU-studerende der gerne vil lære arabisk.

Blod har vi dog alle tilfælles og i dag tog Nanna og jeg til et Hospital tæt på Tahrir for at donere 700 mililiter af vores.

Her er Nannas artikel om vores oplevelse: http://bikyamasr.com/49092/egypt-nurse-the-police-will-show-that-they-are-with-the-people-by-giving-their-blood”/

Vi blev, som hun skriver, taget godt imod og vi fik en æblejuice og en god snak med de to søde sygeplejersker. Den lette stemning overraskede mig. Der var ingen sure miner eller udmattethed at føle. Heller ikke, da de fortalte om mange sårede og dræbte efter gårsdagens kampe.

På vejen hjem stoppede vi hos min lokale kiosk for at købe chokolade. Den statsejede tv-kanal al-Nil kørte, som sædvanlig, på det lille tv i butikken og de to kioskmænd var overbeviste om, at det var demonstranterne der angreb politiet og ikke omvendt. På det tidspunkt var vi 20 minutters gang fra Tahrir-pladsen. Det siger noget om hvor let det er at hjernevaske folk.

I Down Town så vi folk der kastede vand i hovedet på de protesterende, der i forvejen havde nok at se til pga. den voldsomme tåregas. Vi snakkede med en fyr som sagde, at de mennesker der bor tæt på Tahrir overvejende er forretningsfolk, som får deres forretninger og dermed eksistensgrundlag, ødelagt af kampene. Derfor kaster de vand. For at fortælle folk at de skal holde sig væk.

Det er altså ikke en helt enig Egyptisk befolkning der går til valg om få dage. Lige nu bliver der talt om generalstrejke, ligesom i januar, og massedemonstrationer i morgen. Protesterne har allerede spredt sig til 11 provinsbyer.  Mindst 37 er døde.