 |
| Læger og sygeplejesker tager sig af de sårede |
Der skal
normalt en del til at røre en gammel kamel som mig, men da min mobil-tids
dealer og nærmeste kioskmand ringede for 5 minutter siden, måtte jeg alligevel
fælde en lille tåre. Han havde hørt at nogle aganib(udlændinge) var kommet til
skade og han ringede for at sikre sig, at jeg var ok. Enti fi el- bayt, sah?(du
er hjemme ikke?). Når man tænker på hvor mange egyptere der er blevet dræbt og
såret og hvor stor en krise hans land er i lige nu, kræver det et helt særligt overskud(Især fordi han har taget mig i at lyve om at jeg var gift og fordi jeg altid kommer til at gå forbi ham uden at sige hej).
Dagen har generelt været præget af ubeskriveligt meget
hjælpsomhed, venlighed og omsorg. På Tahrir var der planlagt massedemonstration og selvom der var proppet
med mennesker, var der masser af plads og selvom mindst 14 er blevet dræbt i
dag, var der smil og latter og jeg følte at stemningen var alvorlig, men også var forventningsfuld, på den gode måde. Det er helt tydeligt at frustrationen over at der er
gået 9 måneder efter Mubaraks tilbagetrædelse hvor ingenting er sket, har
vokset sig kæmpe stor. Folk er bange for at miste alt hvad de har kæmpet for.
Men der sker noget nu. Regeringen har valgt at træde tilbage
og militærets leder Tantawi har netop meddelt på nationalt tv at han og SCAF er
villige til at løsne op på en række punkter. bl.a skal præsidentvalget afholdes
inden juli 2012 og det skal være
op til befolkningen, hvem der skal styre landet - altså om militæret skal fortsætte på magten indtil efter
valget eller ej.
Disse løfter, som man kun kan håbe på bliver indfriet,
kommer desværre bare alt for sent…
Nanna skulle i dag besøge lighuset for at
tjekke hvor højt dødstallet i virkeligheden er, og jeg tog med. Jeg ved ikke om
vi er meget heldige, eller om mennesker bare generelt er gode. Vi fik i hvert
fald fat i den sejeste taxa chauffør, som kørte os til lighuset, der ligger 20
min i taxa fra Tahrir, mens han fortalte os om alt hvad han viste. Og det var ikke lidt. Han
forklarede at det officielle dødstal er langt lavere end det reelle, fordi
militæret tvinger efterladte til at sige, at deres familiemedlemmer er døde af
naturlige årsager. Man kunne ikke komme ind i selve lighuset, som var bevogtet
af militæret, men der var et lille kontor på en stille plads, hvor
taxachaufføren fik bekræftet de tal han allerede kendte. 14 døde i Cairo i dag
og 50 døde de sidste 4 dage i hele Egypten. Der var en familie på pladsen, som jeg tror netop havde fået bekræftet, at de havde mistet et familiemedlem. De
gik samlet væk og holdt om hinanden, mens tårerne trillede ned af
deres kinder.
Heldigvis tyder det på, at alle disse dødsfald, trods alt, har været med til at føre til forandring. Det er stadigvæk klogt at forholde sig kritisk til militærets udtalelser, da de sandsynligvis er interesserede i at redde egne hoveder. Spørgsmålet er også hvad alternativet bliver, hvem der skal overtage styringen og om der er flere der pønser på at tage magten på udemokratisk vis. Det bliver spændende at følge på tæt hold.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar