valg

Alt virker roligt. Og det er rart, for en gangs skyld, at gå i seng uden at tænke på, at mennesker bliver dræbt få kilometer fra ens hus.

Der blev stemt i store dele af Egypten i går. Og det gik godt, tror jeg. uden kampe og med stor valg-deltagelse. Mange var kvinder og mange var klædt i sort, for at mindes de sidste dages dræbte.

I går var jeg i til europæisk filmfestival i Galaxy cinema i Cairo.  Jeg spiste popcorn og så en film, the green wave, om den grønne revolution i Iran i 2009. Jeg fandt ud af, at jeg ved uhyggeligt lidt om Iran og Jeg tror ikke jeg er den eneste.

I 2009 var der valg og op til valget var der demonstrationer, hvor millioner af mennesker demonstrerede mod Ahmadinejad og regimet. Det var helt tydeligt at han ikke ville vinde, men som filmen viste, på en meget stærk og virkelig måde, er det uforståeligt hvad mennesker med magt kan få til at ske og ikke ske.

Ahmadinejad og hans folk fuskede med valgresultatet, dræbte og  mishandlede alt hvad der rørte på sig, og slap af sted med det. Filmen er en samling af blogindlæg og tweets af unge mennesker i Iran. En del af billederne er animerede og selvom jeg ikke er fan af de amerikanske oplæser-stemmer eller animationerne, synes jeg filmen er meget vigtig. Den pointerede alvoren i den situation Egypten og andre Arabiske lande befinder sig i lige nu. For selvom livet går videre i gaderne og vi kan se billeder af glade Egyptere ved valgstederne, er situationen stadig usikker. Jeg blev mindet om, at der ikke nogen grænse for ondskab, at alt kan ske, specielt i lande hvor nogle mennesker allerede har opnået al for meget magt.      

Filmen minder også om, at der ikke findes nogen form for global retfærdighed. Der er Vestens Interesser, som oftest bliver varetaget og så er der mennesker, som let bliver glemt.

Egypten er, af mange årsager, vigtig for Vesten og bliver sandsynligvis ikke glemt. Magthaverne i lande som Bahrain og Syrien har gang i forbrydelser, jeg ikke engang kan finde oplysninger om og det er temmelig skræmmende.